Fysioterapeut

Healing

Healing giver lindring, lettelse og forløsning og bringer dig i tættere kontakt med dig selv.

Når jeg arbejder med healing og lægger hænderne på et andet menneske, opstår der noget “mere end fysisk”. Dem jeg behandler oplever ofte varme, afslapning og en dybere kontakt med sig selv. Og gennem mine hænder og sanser får jeg en viden om, hvordan det menneske jeg har mellem hænderne har det.

Hvornår kan det være en god ide at få shamanistisk healing?

Hvis du for har en fornemmelse af, at du har mere i dig end det, der ser dagens lys – eller hvis du har et potentiale, som ikke bliver foldet ud.
Det kan også være, at du er føler dig ved siden af dig selv, hul indeni eller kraftløs. Eller at du er syg, stresset, har været udsat for overgreb eller traumer eller ikke kan komme videre efter en sorgperiode

Er der nogen situationer, hvor det ikke er en god ide?

Shamanistisk healing kan både være meget blid og meget kraftfuld og er du er slået ud af kurs og skrøbelig kan det være godt at starte nænsomt og med fokus på velbefindende, balance og jordforbindelse.Shamanistisk healing er en urgammel naturforbunden og spirituel behandlingsmåde, der har rødder iover hele verden.

Hvad handler det om?

Shamanistisk healing bygger på urgammel viden om mennesker og natur. Måske har du selv oplevet, at nogen siger noget sårende og det føles som en syl i kroppen? Eller ikke rigtig at kunne finde hjem til dig selv igen efter en skelsættende begivenhed? Nogle gange kan det være godt at få hjælp til at finde balancen igen.

Hvordan foregår det?

Under selve healingen skal du som regel bare slappe af og tage imod. Typisk vil du opleve, at noget har ændret sig efter behandlingen og du føler dig måske lettet, energifyldt, træt eller afslappet. For at healingen kan have varende effekt kræver det, at du integrerer det “nye” i din dagligdag og at du ændrer de vaner og mønstre, der er forbundet med den “gamle” ubalance. Inden du går hjem får du noget med dig, som hjælper dig i den proces.